Hvad er kvalitetsmusik?

30. maj skrev Hans Peter Larsen:

Kvalitetsmusik" er musik der kan tåle mange lytninger og som giver mere fra sig ved hver lytning.

7. juni skrev jhsa fra ja-consult.dk:

Der er jo allerede en række anerkendte, objektive kriterier inden for dette subjektive og følsomme område, kunst, hvor man per tradition nægter eksistensen af objektive kriterier, og hvor den uvidende forlanger ligestilling med den indsigtsfulde, og det mest talentløse bras markedsføres med henrykkelse og ukritisk og forlanger at blive sidestillet med selv stor kunst. Og bliver det i vores markedsorienterede og produktionsglade tid. Ikke mindst af stort set kritikløse og "hurtig-oplevelses-logrende" massemedier, der skal producere for produktionens skyld og dermed uimodsagt formidler tåbeligheder og åndelig forarmelse på samlebånd, hvor kvantitet forveksles med kvalitet, og alting skal gå hurtigt og uden åndelige fordøjelsesproblemer. Åndeligt og intellektuelt sondemad, som de fleste af os slubrer henrykt i os og indtørres langsomt men sikkert af mangel på åndelig kraftfoder og udfordringer.

I vores overfladiske tid, hvor "oplevelse" er vigtigere end fordybelse, indsigt og kritisk sans bliver objektive kriterier for "kunst" endnu mere følsomme, er det mere end vanskeligt at tale om kriterier for kvalitet. Især på musikområdet og i øvrigt al kunst, hvor kvalitets forveksles med "min egen smag" eller "hvad der kan sælges" til en overvejende kvalitetsligeglad og underholdningsforslugen forbrugergruppe. Den kunstneriske kvalitet indeholder altid en række objektive kriterier, trods al "smagsmæssig" modstand.

Svaret kunne derfor være og har i øvrigt været det i adskillige år:
Den musik, der i lige høj grad appellerer til forstanden og følelserne. Kunstværker, hvis værd forbliver uantastet gennem tiderne trods skiftende smag og indstilling.

Om den håndværkmæssige kvalitet er det ligeledes fastslået: Enhver slags musik, der har bevist sin levedygtighed gennem skiftende kulturer, og som indeholder bestemte kvaliteter, f.eks. orden, ro og klarhed, beherskelse i udtrykket, ligevægt mellem form og indhold, stabilitet og en vis objektivitet i udtryksmåden.

Disse krav bliver ikke opfyldt af ret meget musik, antagelig kun få promiller af den gigantiske produktion. Ligesom for andre kunstretninger, litteratur, billedkunst, arkitektur m.v.

Af indlysende grunde er der altid meget, meget langt mellem kunstværkerne. Og flerheden af os er ude af stand til at skelne og er ligeglade. Men de fleste af os er i stand til at fortælle, hvad vi kan lide eller ikke lide, eller som vores fordomme dikterer os, at vi tror vi ikke kan lide. Ofte fordi vi ikke gider sætte os ind i ret meget, der er vanskeligt, og kunst er altid vanskelig, det er så at sige indbygget i den. Hvilket nogle ofte selvudråbte kunstnere helt bekvemt forveksler med, at det utilgængelige og meningsløse i sig selv også er kunst. Ufortalt at det meste "kunst" ikke er ulejligheden værd at sætte sig ind i, fordi der er intet andet end lidt irriterende larm og ellers tomhed, kunstform ufortalt.

Kvalitetsmusik er antagelig også betegnelsen for den seriøse musik (kunst) i modsætning til den "romantiske" musik, der falder under betegnelsen "lettere, populær underholdnings- og rytmisk musik".
Og dermed er man oppe imod hele den ekstremt aggressive masseunderholdningsindustri, der tjener milliarder på at levere musik fortrinsvis til de af os, der aldrig har gidet sætte os ind i kunsten eller musikken, ikke kender musikkens rigdom, næppe dens sprog og vil have vores egen ringe musik(kunst)smag anerkendt som kunst på lige fod med kunsten. Og får det med statsstøtte og doktorafhandlinger om tomheden som anerkendt kunst. Som i alle andre kunstfag og den underholdning, som kunst ofte bevist forveksles med.

En af den rytmiske underholdningsmusiks store sælgere udtrykte det vist sådan "Jeg tjener milliarder på at levere musikunderholdning til de umusikalske og at levere forestillingen om kunst". Hans musik vil hans forlag med sikkerhed kalde kvalitetsmusik, og det ville millionerne af købere også, og han vil tjene så meget, at han bliver æret og hædret, blive kaldt kunstner og i visse lande med særligt udtalt smag for den overfladiske underholdningsmusik også adlet. Kunsten er her, at det ligegyldige bliver betegnet for kunst. Kvaliteten er, at det ligegyldige har givet glæde til talløse, der bare vil have noget musik til måske at udfylde lidt af tomheden. Og det er vel ikke nogen ringe kvalitet.

Og det er vel også disse vinkler, der til evig tid vil forvirre diskussionen om kunst og kunstnerisk kvalitet.